Gebyr for sagsbehandling
Intet gebyr

Sagsbehandlingen tager normalt
3 måneder

Hvem kan ansøge

Du kan få opholdstilladelse på Færøerne som ph.d., hvis

du er indskrevet som ph.d. på et dansk eller færøsk universitet  og får løn af universitetet eller en virksomhed, som har tilknytning til ph.d.-uddannelsen

du er indskrevet på en ph.d.- uddannelse uden at få løn eller

du er gæste ph.d.-studerende, som er indskrevet på en ph.d.-uddannelse i udlandet og vil tage en del af din uddannelse på Færøerne.

Da Færøerne ikke er en del af EU/EØS, skal du søge om opholdstilladelse hos SIRI hvis du er borger fra et EU/EØS land. Statsborgere fra nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island) behøver hverken visum eller tilladelse til at opholde sig og arbejde på Færøerne.

Hvilken rettigheder får jeg med en tilladelse?

Hvad må du med en opholdstilladelse som studerende på Færøerne? – og hvad må du ikke?

 

En opholdstilladelse giver dig ret til at opholde dig og studere på Færøerne i den periode din tilladelse er gyldig.

En opholdstilladelse giver dig ikke ret til at opholde dig i Schengen-området.

Har du boet lovligt på Færøerne i under to år, kan du opholde dig uden for Færøerne i op til 6 måneder. 

Hvis du har brug for et længere ophold i udlandet, kan du ansøge om dispensation for bortfald.

Du har ret til at arbejde fuldtid på det universitet, du er indskrevet eller optaget på, eller i en virksomhed med tilknytning til din ph.d.-uddannelse. Det gælder kun for de arbejdsopgaver, som er en del af din ph.d.-uddannelse og kun i den periode, din uddannelse varer.

I tillæg til din opholds- og arbejdstilladelse som ph.d.-studerende får du også en begrænset arbejdstilladelse, som giver dig lov til at tage andet arbejde udover dit fuldtidsarbejde som ph.d.-studerende eller gæste ph.d.-studerende.

Den begrænsede arbejdstilladelse giver dig lov til at arbejde i op til 15 timer om ugen i den almindelige studieperiode fra september til og med maj, og fuld tid i juni, juli og august.

Arbejder du flere timer end du må, bliver det betragtet som ulovligt arbejde. Ulovligt arbejde kan medføre et varsel, en bøde eller inddragelse af din opholdstilladelse som studerende. Det kan du læse mere om her.

Under dit ophold skal du kunne forsørge dig selv og din familie. Du må derfor ikke modtage offentlig hjælp til forsørgelse.

Hvis du eller et familiemedlem modtager offentlige ydelser under dit ophold, kan din tilladelse blive inddraget - og du vil miste retten til at være i Færøerne.

Hvad er betingelserne?

Det er et krav, at du er indskrevet på en ph.d.-uddannelse på Færøerne, hvis du tager en hel uddannelse.

Hvis du kun tager en del af din uddannelse på Færøerne som gæste ph.d.-studerende, er det et krav, at du er indskrevet på en ph.d.-uddannelse i udlandet, og at du er tilknyttet en færøsk uddannelsesinstitution.

Som ph.d.-studerende kan du være ansat på et universitet eller i en virksomhed og få løn, samtidigt med, at du er indskrevet på en ph.d.-uddannelse.

Du kan også være ph.d.-studerende uden ansættelse og løn.

Hvis du er ansat på et universitet eller i en virksomhed, er din selvforsørgelse sikret gennem din løn.

Bemærk at hvis du får løn som ph.d.-studerende sender vi din sag i høring hos Útlendingastovan.

Hvis du ikke er ansat og ikke får løn, skal du have penge nok til at forsørge dig selv under opholdet på Færøerne.
Du har penge nok, hvis du råder over et beløb svarende til gældende Færøsk uddannelsesstøtte-takst for antallet af måneder, der søges om opholdstilladelse til.

Dokumentation for, at du kan forsørge dig selv og dine evt. familiemedlemmer, kan fx være en udskrift fra bankkonto (i dit navn).

Du skal kunne tale og forstå undervisningssproget.  Du skal også kunne forstå enten dansk, svensk, norsk, engelsk eller tysk på et rimeligt niveau.

Hvor længe kan jeg være på Færøerne?

Du kan blive på Færøerne i den periode, din uddannelse er normeret til, dog højst i 1 år fra den dato hvor der træffes afgørelse. Tilladelsen kan efterfølgende forlænges i op til 1 år ad gangen.

Hvis du ikke bliver færdig med uddannelsen inden for den normerede tid, er det vigtigt, at du søger om forlængelse af din tilladelse. 

Du skal søge om forlængelse inden din tilladelse udløber, men ikke mere end 3 måneder før den udløber.

Skifter du studie, skal du ansøge om en ny opholdstilladelse på grundlag af den nye uddannelse. Du må gerne begynde det nye studie, mens du venter på vores afgørelse.

En opholdstilladelse kan kun være gyldig indtil 3 måneder før udløbsdatoen i dit pas.

Hvis dit pas har kortere gyldighed end den i øvrigt mulige opholdsperiode, vil din opholdstilladelse blive afkortet. Det betyder, at din opholdstilladelses længde er kortere, end den normalt kunne være. Når du har fået fornyet dit pas, kan du ansøge om forlængelse af din opholdstilladelse.

Kan min familie få opholdstilladelse på Færøerne?

En opholds- og arbejdstilladelse på grundlag af studie på Færøerne giver din familie mulighed for tage med til Færøerne.

Der kan gives opholdstilladelse til din ægtefælle, registrerede partner eller faste samlever, samt hjemmeboende børn under 18 år.

Læs mere om medfølgende familie til Færøerne

Hvad skal jeg mere vide, inden jeg ansøger?

En ansøgning om opholdstilladelse baseret på ph.d.-studier behandles af Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Hvis du er på Færøerne, når du indgiver ansøgningen, skal du have lovligt ophold.

Du skal enten være indskrevet på et færøsk universitet som ph.d.-studerende eller på universitet i udlandet (hvis du er gæste ph.d.-studerende) for at kunne ansøge.

Du kan indgive ansøgningen ved at trykke på fanen ’Sådan ansøger du’ til højre. Her har du også adgang til det relevante ansøgningsskema, PHD1.

Dit studiested skal udfylde den ene af skemaets to dele, og det er ofte studiestedet, der starter ansøgningsprocessen. 

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller dit studiested. 

På denne fane kan du trin for trin indgive din ansøgning til Styrelsen for International Rekruttering og integration (SIRI).

Det er vigtigt, at du har sat dig grundigt ind i betingelserne for at få en opholdstilladelse, inden du begynder på trin 1. Det gør du på fanen ’Det skal du vide’ til venstre.

Det er en god idé at indsamle den nødvendige dokumentation inden du begynder at udfylde ansøgningsskemaet. Du kan bruge denne tjekliste.

Hvis du vedlægger dokumenter, som ikke er skrevet på engelsk, tysk, norsk, svensk eller dansk, skal du vedlægge en autoriseret oversættelse til dansk eller engelsk. 

Du skal vedlægge

Afsæt gerne

30-40 minutter

pr. person til at udfylde ansøgningen

2 personer

Du og dit uddannelsessted skal udfylde hver jeres del af ansøgningsskemaet.

 

På dette trin har du og dit uddannelsessted adgang til de relevante ansøgningsskemaer.

Sørg for at du har læst vejledningen på fanen 'Det skal du vide' og samlet den nødvendige dokumentation, som beskrevet i trin 1, før du går i gang.

Alle vores ansøgningsskemaer indeholder en grundig vejledning i, hvordan de udfyldes, og hvilken dokumentation der skal vedlægges. 

 

Dit uddannelsessted udfylder del 2 af skemaet. Når uddannelsesstedet er færdig med sin del, skal du udfylde skemaets del 1. Du skal derefter indgive både del 1 og del 2 – læs hvordan på næste trin.

Du skal indlevere den nødvendige dokumentation sammen med ansøgningen.

Ansøgningsskemaet i Word-format kan du udfylde på skærmen, inden du printer. Ansøgningsskemaet i pdf-format skal du printe og udfylde i hånden.

 

Hent  print selv skema PHD1 i word format

Hent print selv skema PHD1 i pdf format

Du ansøger fra udlandet

Du kan indgive ansøgningen til en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter i det land, hvor du bor. 

Se Udenrigsministeriets liste over danske repræsentationer og ansøgningscentre, hvor du kan indgive din ansøgning (åbner i et nyt vindue)

I nogle lande har Danmark ikke er en dansk repræsentation eller et ansøgningscenter.  I disse tilfælde henviser listen til en af de norske repræsentationer, som Danmark har en repræsentationsaftale med, eller til nærmeste danske repræsentation eller ansøgningscenter i regionen.

Hvis du indgiver din ansøgning på en norsk repræsentation, skal du samtidig aflevere to ansigtsfotos. 

Vi anbefaler, at du altid besøger repræsentationens hjemmeside for at få mere information, inden du indgiver ansøgningen. Den enkelte repræsentation kan stille yderligere krav om fx betaling af et gebyr, aflevering af flere pasfotos eller ekstra kopier af ansøgningen.

Du ansøger i Danmark

Hvis du opholder dig lovligt i Danmark, kan du normalt indgive ansøgningen i Danmark. Det er fx tilfældet, hvis du:

  • har et gyldigt visum,
  • er fritaget for krav om visum eller
  • allerede har en anden gyldig opholdstilladelse.

Du kan læse mere om kravet om lovligt ophold ved indgivelse i Danmark her

Du kan indgive ansøgningen i en af SIRIs afdelinger.

Hvis du skal indgive i en af SIRIs afdelinger, skal du huske at bestille tid her

Du kan også sende ansøgningen til SIRI.

Du ansøger på Færøerne

Som udgangspunkt kan man ikke indgive en ansøgning på Færøerne, uden en forudgående opholdstilladelse. 

Hvis ganske særlige grunde taler derfor og ansøger har lovligt ophold, vil en førstegangsansøgning kunne indgives til politiet på Færøerne.

Du kan se den normale sagsbehandlingstid til højre for denne fane.

Når sagen er afgjort, vil du modtage vores svar igennem din nærmeste danske diplomatiske repræsentation, eller via e-boks såfremt du har lovligt ophold i Danmark. Hvis du har lovligt ophold på Færøerne vil du modtage vores svar med brev på den adresse du har oplyst os om i ansøgningen. Har du indgivet din ansøgning direkte hos os, vil du blive kontaktet af færøsk Politi med henblik på at blive ID-verificeret og få udleveret afgørelsen.

Hvis SIRI i løbet af sagsbehandlingen har brug for flere oplysninger, vil vi kontakte dig eller evt. tredjepart.

Ansvarlig myndighed